Til

 

Gert Bjerregaard

Louise Gade

Flemming Knudsen

Dorthe Laustsen

Peter Thyssen

Nikolai Wammen

 

Jeg har bestemt mig for at skrive til jer som oplyste borgere, hvad jeg finder mere omfattende end det snævre ”ledende politikere”, og som vil høre til på bestyrelsesniveau.

Jeg medsender derfor til illustration en fil, som en lille uge før vores møde var mit lokale forsøg på at være oplyst borger mere end interesseorienteret forkæmper for en bestemt eller diffus sag. Sådan må nogle af jer – måske alle – undertiden også ha´ det…

 

Som I kan se af min fil, er der intet overraskende i, at jeg har funderet videre over Louise Gade´s (ubesvarede) spørgsmål til os om skoleforhold m.m. Derfor det her, idet skoler så er brugt som repræsentativt for mange sagsforhold.

 

At udsatte skoler får tilført ressourcer svarende til næsten dobbelt økonomi, er jeg klar over. Jeg har selv haft en datter på Nordgårdskolen, været i skolebestyrelsen og senere fulgt med udefra – og blevet kritiseret af en voksen datter for at ha´ været alt for sen til at flytte hende fra mere og mere utålelige forhold. Til eksempel har (daværende provst) Steen Skovsgaard i en af sine bøger en omtale af en gruppe larmende og undervisningsødelæggende drenge, der først kunne stoppes (!), da en af deres egne voksne i en larmende undervisningstime viskede dem i øret, at han var tidligere officer i den libanesiske hær og slog dem ihjel, hvis de ikke holdt kæft.

Før det lokalpolitiske med at drive en dansk kommuneskole ligger der børnenes opvækst også med dansk sprog i et fredeligt miljø, hvor forældrene så i den efterfølgende skoleperiode understøtter, at deres barn udvikles godt sammen med andre og får gode chancer for et rart voksenliv. Først da er skole mulig!

Som danskere skal vi altså prøve at forstå, hvorfor så mange fra mellemøsten er så aggressive her hos os og på os og interesserer sig så lidt for sproget i det land, hvor de lever…

Hvorfor de vil bruge så mange ressourcer på en dårlig skolegang her, når deres fæller i mellemøsten har så få ressourcer og burde ha´ midler fra os…

Hvorfor er beskidt uden for lejligheden så ligegyldigt, når lejlighederne er så rene…

Osv. Osv.

Den slags vanskelige samtaleemner rummer en mulig fælles fremtid frem for det snævre politiske spor, som bruger alt for mange ressourcer og fjerner mennesker mere og mere fra hinanden.

For den store opgave, som mennesker også skal se at blive fælles om, er netop den mulige, fælles fremtid i brundtlandrapportens regi. Forsømt nu i 20 år venter den sag på os med stadig ringere udsigt til succes og yderligere på et dårlige og dårligere miljøgrundlag.

 

Til slut vil jeg nævne to andre temaer som yderligere initiativer i det nære.:

1.                                      Ved sidste runde i affaldsplanlægningen lavede jeg forslag om hjælp til Gellerup for selvhjælp med affaldspladser. Velvilje fra Thyssen og sagen droppet for os!

2.                                      Borgerinddragelse har jeg blandet mig meget i og skrevet kritisk om. Venlig tilbagemelding fra Wammen, som næppe kan ha´ læst, hvad jeg har skrevet – så ingen debat eller justering her!

 

Sådanne temaer i offentligheden er sandt menneskeværk og ikke fortsat indbyrdes kamp om alt det, vi i forvejen har så alt for meget af, at mange mennesker både mistrives og ødelægger spirerne til det kommende, gode liv.

 

Omtalte indlæg kan ses på www.hermannielsen.dk

 

Hilsen

Herman Nielsen.